Om GJ
 

Velkommen til Greve Jagtforening - et rigtig godt sted at være...

    

Greve Jagtforening er stiftet i 1936 og tæller i dag mere end 800 medlemmer. Vi tilbyder en lang række forskellige aktiviteter, der alle tager afsæt i jagt, vildt og natur. De fleste af vores aktiviteter har udgangspunkt i klubhuset på Kappelevvej 37 i Greve. Her har vi blandt andet flugtskydningsbane for disciplinerne jagt og trap samt bueskydning. Riffelskydning sker i samarbejde med Taastrup Skytteforening, på deres baner i Taastrup.

Vi tilbyder også aktiviteter indenfor jagttegnsundervisning, hundetræning, foreningsjagter, NyJæger aktiviteter og så holder vi foreningsaften fast hver den første mandag i måneden, hvor vi spiser samme og måske lytter til et interessant foredrag. Følg med under menupunktet "Aktiviteter". 


Aktiviteter og events for ikke-jægere

Et af vores meget attraktive tilbud er eventsskydning med uddannet instruktør, hvor privatpersoner og firmaer kan få "en på opleveren" og sammen have nogle rigtig sjove timer sammen - så planlægger du have en nyt, spændende og anderledes arrangement, så er du meget velkommen - også selvom du ikke er rigtig jæger - endnu!  

Vil du i kontakt med os er du velkommen til at ringe eller sende os en mail - du finder oplysninger på kontaktpersoner i menuen til venstre og under "kontakt" kan du sende en mail til foreningen.

Vel mødt og velkommen i Greve Jagtforening

 Home    Sitemap  Foretrukne
Greve Jagtforening - Et godt sted at være...