Haglskydeprøve
 

Velkommen til instruktører og jagttegnslærere

Som instruktør og/eller jagttegnslærer er du meget velkommen til, at træne og undervise dine elever på vores flugtskydningsbane og dette kan efter nærmere aftale også ske udenfor vores almindelige åbningstider.

Gæsteinstruktører og skytter
Du og dine elever behøver ikke, at være medlem af Greve Jagtforening for, at benytte vores skydebane. Som gæst betaler I et dagskort og låner så et skydekort på hvilket, der kan indsættes beløb til brug på skydebanen.

Undervisnings/instruktørgebyr
Alle elever/skytter som modtager instruktion skal betale et instruktionsgebyr - der gælder såvel medlemmer som ikke-medlemmer, dog undtaget jagttegnselever som modtager undervisning med henblik på jagtprøven.

Jagtprøvetræning i januar, februar og marts måned
I januar til marts måned tilbyder vi jagttegnslærere, at de kan undervise/træne der jagttegnselever på lørdage i perioden fra kl. 9.00-13.00. Dato og tidspunt skal bookes forud og undervisning vil typiske ske på vores elev-/trapstand, hvor der er fire standpladser til rådighed. Pris pr. elev inkl. 25 duer og 25 patroner er p.t. 75 kr. og i tillæg skal ikke-medlemmer betale dagskort.

Haglskydeprøvetræning og anden instruktion
Bemærk, at der i perioden april til oktober KUN må ske instruktion efter nærmere aftale i foreningens åbningstid. I perioden 1. november til udgangen af marts måned kan der undervises/instrueres i vores almindelige åbningstider uden forudgående aftale.  

Træn i ro og mag uden afbrydelser og uden ventetid - to gange ugentligt

Du har også mulighed for, at træne/undervise dine elever op til to gange ugentligt udenfor vores almindelige åbningstider, altså hvor der kun er åbent og adgang til skydebaneanlægget for instruktører/jagttegnslærer og deres elever/skytter.

Efter aftale kan der trænes mandag fra kl. 9.00 til kl. 18.00 og tirsdage fra kl. 9.00 til ca. 14.45. 

Vi har gjort afregning for brug af skydebanen super enkel og lagt al betaling på lerduerne - Hver due koster 2,00 kr. og der skal således ikke betales instruktør/undervisningsgebyr og ej heller gæstekort for gæsteskytter. Bemærk, at der kun kan anvendes instruktør skydekort udenfor alm. åbningstid. 

For at kunne anvende vores skydebane udenfor åbningstiderne, er det en forudsætning, at du og alle dine elever er medlem af Greve Jagtforening.

Du får udleveret en adgangsbrik, så du selv kan låse dig ind/ud af klubhus, standplads- og maskinghuse. Når du er færdig med at undervise er det et must, at du genopfylder alle kastemaskiner samt, at du aflåser skydebaneanlæg og klubhus.

Med ovennævnte slipper du for, at betale leje af anlæg, dagskort til eleverne og anden form for gebyrer - det hele er inkluderet i prisen på de duer du bruger.

Du bestemmer selv hvor mange elever og instruktører du vil træne med - prisen er den samme. Husk, at hvis du anvender hjælpere, skal disse være i besiddelse af instruktørbevis, samt være medlem af Greve Jagtforening.  

Ønsker du at købe patroner i foreningen er du meget velkommen - du kan se dagsprisen i klubhuset.

Du har i klubhuset adgang til klublokalerne og du er velkommen til at brygge en spand kaffe, hvis du har lyst - kaffen er gratis. 

Krav og aftaler

For undervisning og instruktion på vores skydebaneanlæg er det et ufravigeligt krav, at du er uddannet instruktør og at du naturligvis overholder de regler og retningslinjer vi har, for anvendelse af skydebaneanlægget. Såfremt du ikke er medlem af foreningen skal du betale gæstekort hver gang du anvender skydebanen.

Da skydebaneanlægget i de nævnte perioder vil blive anvendt af flere jagttegnslærere ad gange, forventer vi at brug af anlægget sker efter gensidig koordination og i al fordragelighed. Husk i den forbindelse på vores motto:  "Greve Jagtforening - et godt sted at være, med plads til alle!" 

Hvis du underviser egne jagttegnselever, skal disse være medlem af Greve Jagtforening.

Husk at dine elever også kan tilmelde sig GJ's Jagt- og Haglskydeprøvetræning 

Dine elever er naturligvis også meget velkommen til, at tilmelde sig de målrettede kurser vi afholder med vores egne instruktører. Se disse tilbud som supplement til din egen undervisning og læs mere herom på siden.

Såfremt du har spørgsmål er du velkommen til, at kontakte Michael Thaarup på  mobil 30 22 84 00 eller via mail til michael@grevejagt.dk

Vi ønsker dig velkommen i Greve Jagtforening og håber, at vi kan være med til at sikre en bedre forberedelse for dine elever.  

 Home    Sitemap  Foretrukne
Greve Jagtforening - Et godt sted at være...