Aktiviteter
 

Divisionsskydning - en serie hyggelige venskabsskydninger

Divisionsskydning, Midtsjællandsturneringen eller 40-i-40 - ja kært barn har mange navne, men i GJ har vi nu altid kaldt det for Divisionsskydning.

Ideen bag divisionsskydningen er, at forskellige hold fra de omkringliggende jagt- og flugtskydningsforeninger mødes 7-8 gange i maj-juni måned hos "hinanden", og skyder hver en serie bestående af 40 duer. På sidste turneringsdag opgøres så resultaterne og der uddeles præmier. 

Der skydes i fire divisioner, hvor 1. division består af de dygtigste skytter og 4. division typisk består af nye og noget mere urutinerede skytter. I 4. division er aktiviteten helt klart baseret på det sociale og der bliver hygget godt ved alle skydninger.

Holdene består af op til 8 skytter, hvoraf mindst 4 skal deltage og maksimalt 6 kan skyde til samme stævne.
 

Klik på fotoet og læs mere om 40i40 

I Greve stiller vi pt. med to hold - Vores bedste skytter skyder i 3. division og så tilmelder vi et eller to ROOKIE-hold i 4. division, hvor vi håber på og forventer, at nye skytter/nyjægere vil tilmelde sig. Der vil være tilknyttet MENTORER på ROOKIE-holdene, som sørger for, at introducere, guide og ikke mindst selv deltage ved skydningerne.

Infomøde om 40-i-40 og fællestræning forud for turneringen
Mandag den 18. marts kl. 19.00 holder vi et kort orienteringsmøde i foreningen hvor du kan få svar på eventuelle spørgsmål. Du må meget gerne tilmelde dig via nedenstående formular.
 

Sted, dato og tid for skydningerne i 2024 

For 2024 er steder og tidspunkter endnu ikke planlagt - straks dette sker bliver det slået op her på siden.

 

3.      Division      
Dato Dag Bane Skydetid
01. maj onsdag Skovbo 18.00
06. maj mandag HOJ 18.00
25. maj  lørdag Gribskov 11.30
28. maj  tirsdag KHJ 18.00
06. juni torsdag HFJ 18.00
12. juni onsdag Kulhuse 18.00
19. juni onsdag KFK 18.00
25. juni tirsdag Greve 17.00
       
4.      Division      
Dato Dag Bane Skydetid
02. maj  torsdag Greve 18.00
07. maj  tirsdag KHJ 18.00
22. maj onsdag HFJ 18.00
27. maj mandag HOJ 18.00
04. juni  tirsdag Skovbo 18.00
12. juni onsdag KFK 18.00
18. juni tirsdag KHJ 18.00
25. juni tirsdag Greve 19.00

 

Tilmelding til info-møde mandag den 18. marts kl. 19.00

 

 Home    Sitemap  Foretrukne
Greve Jagtforening - Et godt sted at være...